onsdag den 19. marts 2008

Mint+Starcraft+bror=Hygge!

Jeg fandt et smart lille program, der hedder playonlinux. Det er ganske enkelt, en frontend til wine, med en række scripts der gør installering af spil, til en leg. Jeg fandt mit gamle starcraft frem og gav det en prøvetur og minsandten om det virker. Det kører endda glimrende. Og det er jo et helt godt spil, der virkelig viser, hvor lidt der er sket i genren, de sidste mange år.

Der var dog lidt bøvl med at få spillet opdateret, hvilket skyldet en fejl i det script, der var med. Jeg paster lige den rigtige version, så jeg har skidtet hvis det skulle blive aktuelt:

#!/bin/bash

if [ "$PLAYONLINUX" = "" ]

then


exit 0


fi

source "$PLAYONLINUX/lib/sources"

message "Bienvenue dans le script d'installation du patch 1.152 de Starcraft"


verifier_installation_e "Starcraft"


mkdir -p $HOME/.PlayOnLinux/tmp/


cd $HOME/.PlayOnLinux/tmp


message "Je vais télécharger le patch sur http://www.blizzard.com/.\nCette opération peut nécessiter du temps.\nCliquez sur valider pour commencer."


telecharger "Patientez pendant le téléchargement..." "http://ftp.blizzard.com/pub/starcraft/patches/PC/SC-1152.exe"


select_prefixe "$HOME/.PlayOnLinux/wineprefix/Starcraft/"


message "Téléchargement terminé. Installation du patch"


wine ./SC-1152.exe


message "Le patch a été correctement installé"




Sådan!


Mint summer derudaf og jeg er stadig meget tilfreds. Jeg kan bruge min viden om Ubuntu og alligevel have et andet system. Ganske glimrende!

En helt anden ting. Dette indlæg er skrevet med en lille applet til gnome, der hedder gnome blog. Den udmærker sig ved, at ligge i panelet, så et indlæg i bloggen kun er et klik væk. Nu får vi se hvordan det virker. Det ser eksempelvis ikke ud til at tags virker.


På familiære front, er der også sket noget. Jeg skal være far igen!! Det bliver sgu sjovt! En mere trist begivenhed er at min lille søn er syg, altså den fødte af dem:-) Han har feber, men er dog i skrivende stund, feberfri. Lad os håbe det bliver ved sådan!


Det var alt for denne gang. Vi ses.

fredag den 14. marts 2008

Linux mint

Så røg Parsix på porten, den har dog stadig en lille partion på disken, så jeg kan følge op på den bugrepport, jeg har sendt.
Nu sidder jeg i Linux Mint og skammer mig egentlig lidt. Det er jo en begynder dist, og der skal slet ikke laves noget som helst! Alt spiller og programmerne er dem jeg normalt bruger, det er næsten helt kedeligt!
Men hvor er det dog en velfungerende og køn dist, der sidder med Ubuntu som base. Meget fint!
Jeg har et lille screendumb:














En temmelig køn dist, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg kommer lige i tanke om, at der faktisk var lidt arbejde, der skulle laves.
Jeg blacklistede modulet til mit trådløse kort, da det modul der følger med Ubuntu kernen, er noget værre hø!
Derefter brugte jeg Mints ndiswrapper værktøj, til at bruge windows driveren. Enkelt hurtigt og nemt!

Af andre spændende ting, der er sket kan nævnes at jeg har sat mig for at skrive en lille liste for ting, jeg vil nå inden for en given tid:

Inden for 1 måned, skal jeg være begyndt på min bog.
Inden for 3 måneder jeg begynde til boksning.
Inden sommer skal jeg være klar, så jeg kan tage en vandretur til norge.

Og der kommer sikkert et par enkelte ting på listen. Jeg vil eksempelvis gerne, udfordre mig selv mere hvad angår fotografering. Det må jeg lige se, hvordan jeg gør.
Det var alt for denne gang.

torsdag den 13. marts 2008

Flere problemer med parsix og en fototur

Jeg troede de fleste problemer med Parsix, var jævnet ud. Men nu viser det sig, at Firstclass ikke vil starte, det samme gør sig gældende for Menueditoren og for at toppe det hele, er der ingen lyd på adgangforalle.
Desuden er der også lidt bøvl, med fontene. Jeg har fået løst lidt af det, men ikke helt tilfredsstillende.
Det er simpelthen ærgerligt! Parsix er jo baseret på Debian testing og det er jo en rigtig glimrende ting. Men ak, det er ikke sikkert, den får lov at blive.


En helt anden ting. For et stykke tid siden, smed jeg kameraet over skuldrende og trissede ned i skoven, der ligger et stykker herfra.
Helt alene og uden at skulle andet, end at få lidt billeder i kassen.
Jeg tror det er den tur, hvor jeg tog færrest billeder, men tilgengæld fik jeg flere rigtig gode.

Her kommer et par stykker:

søndag den 9. marts 2008

Parsix igen

Så sidder jeg atter med Parsix. Det viste sig at mount problemet, var min egen skyld, så desværre kan jeg ikke rigtig brokke mig over Parsix:-)
Jeg var, for en kort bemærkning, en tur ovre i Mepis, hvilket ikke var den store succes. Mepis har en vældig fin og godt konfigureret KDE, men pakkerne er en underlig blanding af gammelt og nyt. Eksempelvis mangler Pidgin og Gimp var i version 2.2, og det er to pakker, jeg nærmest ikke kan leve uden.
Bevares, jeg kunne sikkert, have lavet lidt fiksfakserier og fået pakkerne, men så bliver der sikkert bare bøvl ved næste update. Nej så hellere en god gang Parsix, hvor alle pakkerne er af nyere dato.
Den fungerer forresten rigtig glimrende, hurtig og responsiv. De er nu ikke så tossede de iranere.

lørdag den 8. marts 2008

Ny distro

Forleden snublede jeg over en lidt speciel distribution. Den kommer fra Iran, og har fokus på persiske brugere(fonte osv), men er fuldt ud brugbar, for andre brugere.
Den er baseret på debian testing, og er som sådan stabil og fyldt med pakker, og har en masse god dokumentation.
Den fremstår dog ikke helt så helstøbt, som Ubuntu, men har dog sine egne styrker. Blandt andet virker mit trådløse netkort, ud af kassen og pakkerne er af nyere dato. Ifht debian har den en mere logisk menustruktur, og jeg ser den lidt som en debian, uden al den tilretning, jeg normalt laver.
Jeg har en større opgave fra min skole, og der er også lidt andet IT arbejde, så Parsix kommer på en hård prøve, i den kommende måned og så får vi se, om den skal blive på maskinen. Indtil videre er jeg godt tilfreds.

EDIT!!
Så røg parsix på porten. Den ville ikke mounte min usbdisk, og jeg fandt ikke noget svar på hvorfor. Så nu er jeg i fuld gang med Mepis.
Håber bare at den fungerer tilfredsstillende.

tirsdag den 4. marts 2008

Jern i ilden

Hold da op! Nogen gange, kunne det være rart, at sætte hele verden på pause, og trisse rundt som en Palle alene i verden. Bare en uges tid eller to.
Der sker meget for tiden. Jeg er efterhånden kommet godt igang, med mit "arbejde" på laptopworld. Jeg har smidt tre tests afsted, og de er alle blevet modtaget godt. Glimrende glimrende!
Der ryger også nogle artikler, af til nettips. Det er nu engang sitet, der blev startskuddet til min "skribent karriere", og så længe de vil have mig, bliver jeg.

Der bliver også jobbet en del, både som lærer og nørd. Det er rart, at jeg kan skifte lidt mellem mine forskellige interesser, og jeg er vel egentlig ret privilegeret at jeg kan have en finger med de forskellige steder. At det så går ud over min skolegang, er knapt så godt.
Der er en masse, der skal læses op på, da jeg ikke er helt sikker på min teori. Jeg har en frygtelig tendens til at sortere i min viden, så hvis jeg er uenig eller ikke mener jeg skal bruge det, slår jeg fra og tænker på en masse, og langt mere spændende, ting.
Ikke smart.
Dog har jeg efterhånden fået styr på mine opgaver, så det kan vel ikke tage lang tid at få dem skrevet.
I en sort stund overvejede jeg at droppe skole, og leve af at skrive bøger og artikler. En langt ude drøm, ingen tvivl om det, men drømme har nu en vis charme.