fredag den 30. maj 2008

Mandriva på prøve

Jeg sidder netop i den spritnye Mandriva spring 2008.1, og det er faktisk en ganske god oplevelse.
Tingene virker og generelt er hele oplevelsen meget behagelig. Det danske sprog(med tilhørende pakker) er installeret, og sambadelingen fungerede fint, efter lidt nørkleri der primært skyldtes min egen dumhed.
Så jeg tror faktisk at jeg beholder den, og hvis det gode indtryk fortsætter, vil jeg skifte hele parken fra Ubuntu til Mandriva. Men lad os nu se hvordan det går.





Den skriftlige eksamen er overstået og jeg tror det gik rigtig fint, men ak, før den 13 aner jeg ikke hvordan det reelt gik.
Pæd eksamen er den 4, og de skal nok blive ganske spændende.

Vi chattes

tirsdag den 20. maj 2008

KDE, eksamener og forhåbentlig snart færdig

I tiden sidder jeg med Sidux i en virtuel maskine, og jeg tror faktisk jeg vil smide det på den bærbare, når eksamener er færdige.
Den er baseret på Debian Sid, bruger KDE som DE og er generelt hurtig og forbavsende stabil. Der er fokus på terminalen og hele opgraderingsmetoden er pænt pakket ind, i et glimrende terminalprogram. Grunden til dette er så brugeren kan få bedre information om den forestående opgradering, da Sid jo som bekendt kan være en kende omskiftelig.
Indtil videre fungerer den glimrende og er ganske hurtig. Om det er Sid eller debian aner jeg ikke, men KDE er ihvertfald glimrende at bruge, trods mine Gnome tendenser.

Jeg så at det var lykkedes at afholde digitale eksamener, helt uden nedbrud! Jamen det er da helt utrolig(indsæt eventuelt selv en ironisk bemærkning). Tænk at det skal være så svært at lave noget der kan notere om svaret er rigtigt eller forkert og så printe en karakter...
Men hvad, når jeg skal er uddannet er skidtet vel godt kørende og jeg kan se frem til mindre arbejde, når der er eksamener:-)


Appropos eksamener, så skal jeg til dansk skriftlig eksamen på tirsdag og så skal den bare have en skalle, så jeg kan få gjort det studie færdig. Jeg skal læse op på nogle ting, men jeg tror nok jeg skal nå det.

Det var alt.
Hmm jeg skylder vist stadig en Gimpguide, så den må jeg jo snart få lavet:-)

torsdag den 15. maj 2008

Cat Eye guide

Så skulle det være tid til endnu en Gimp guide. Denne gang skal det handle om, hvordan du forvandler dine, uden tvivl smukke, øjne, til nogle mere ubehagelige katteøjne.

Lad os starte med original billedet, som desværre ikke er taget af mig. Men istedet er fundet på flickr:


Det ser jo ganske fint ud, men udover den voldsomt blå farve er billedet jo en kende kedeligt.
Det vil vi ændre på nu, så få smidt billedet ind i Gimp:


Først starter skal vi have fjernet den kedelige pupil, og til dette er cloneværktøjet perfekt. Du vælger cloneværktøjet og arbejder i cirkulære bevægelser, indtil hele pupilen er væk:


Som du kan se er pupilen helt væk og så kommer vi til noget af det sjove; de katteagtige pupiler. Husk endelig at oprette et nyt lag for hver ændring. Kopier laget om nødvendigt.
Til kattepupilen skal du oprette et ny gennemsigtigt lag, og arbejde på det:

Som du kan se, benyttes baneværktøjet. Du kunne i princippet tegne pupillen, men jeg syntes det er nemmest at arbejde med baneværktøjet. Når du har lavet en markering som den på billedet, lukker du banen og trykker "enter". Du har nu en fin markering, som du kan fylde med sort farve(bare træk den sorte farve over i markeringen).

Du skal nu kopiere laget med kattepupilen og lege lidt med filteret "waves":

Når du har fundet en passende værdi, lader filteret arbejde og lægger det nye lag i "overlay" mode. Så har vi en lidt mere realistisk pupil.

Så er vi faktisk næsten færdige! Men øjets farver er da lidt kedelige, så dem skal vi lige have peppet lidt op.

Sørg for at laget med det "lukkede" øje er markeret og få slået "quick mask" til(Den lille firkant, ned i venstre hjørne.

Når du har malet din markering(brug en fuzzy brush),trykker du igen på den lille firkant og dit øje er nu markeret. At bruge quick mask til markering er en rigtig glimrende metode. Især hvis du er i besiddelse af en digitizer.
Så skal du faktisk lege lidt med farverne og her er der frit slag. Det er et spørgsmål om smag, men jeg er vil med røde øjne(måske fordi de minder om mine egne, sådan en mandag morgen;-) )
Du kan bruge "farveoplæg" funktionen som du finder under farver(big surprise)


Så er du faktisk færdig og du kan nu lave lidt småjusteringer. Personligt syntes jeg at resten af billedet skal være sort/hvid og derfor har jeg inverteret markeringen omkring øjet og afmættet resten af billedet.
Jeg ender ud med dette resultat:



Der er rig mulighed for at eksperimentere med de forskellige indstillinger, og du kan hurtigt og forholdsvist enkelt får nogle fede effekter ud af det.
Et eksempel kunne være dette billede:


Her har jeg ikke afmættet billedet men istedet brugt kanalmixeren til min sort/hvid konvertering. Dette giver nogle unikke muligheder, for at styre lyset og farvekanalerne.

Håber du kunne bruge guiden og hvis der er problemer må du endelig skrive en kommentar. Bemærk at guiden er skrevet efter en 6 timers skriftlig eksamen, så der er sikkert en del fejl og mangler:-) Sig til hvis du ser dem, så prøver jeg at fange dem.










tirsdag den 13. maj 2008

Komplet færdig!

Så blev opgaverne afleveret og alt skulle være i den skønneste orden. Så mangler jeg bare eksamenerne, så kan jeg rigtig slappe af.

Jeg skal have afprøvet en ny træningsrutine(Du kan selv tjekke den ud her), og så vidt jeg kan se se burde den virkelig give noget muskelmasse, samtidig med at den ikke tager forbandet lang tid.
I den forbindelse vil jeg gerne anbefale programmet OpenFitness, som er et virkelig glimrende program til folk der løfter vægte. Det virker på Linux og Windows men er desværre ikke fri eller åben software.
Men desværre findes der ikke noget tilsvarende program, der er åbent, så jeg må jo gå lidt på kompromis.


Jeg har lavet endnu en Gimp guide, og den kommer på nettet inden så længe.
Ses senere

søndag den 11. maj 2008

Endelig færdig(næsten)

Så er jeg næsten færdig, mangler blot lidt dansk og en lille finpudsning af pæd. Det er naturligvis opgaver jeg snakker om, og efter en ihærdig kamp har jeg endelig nået målet.

De har været en spændende proces og jeg har virkelig fået sat nogle ting på plads, hvad angår mit pædagogiske ståsted.

Men nok om det kedelige lærerliv.

Jeg har endelig fundet/fået de sidste stumper til mit mediecenter! Det bliver simpelthen herligt, at kunne optage på en harddisk og kunne streame film til fjernsynet, så man slipper for de små computer skærme. Hm jeg mangler faktisk et kabel , men så skulle den også være der. Det bliver jo herligt.
Det var alt for nu.

fredag den 9. maj 2008

Gimp tattoo tutorial

Jeg har efterhånden rodet en del med Gimp, og da jeg samtidig er på udkik efter en tattoo, var det jo meget naturligt at tage Gimp til hjælp.
Jeg vidste man kunne lave ganske gode tattoo effekter i Photoshop, så det måtte man vel også kunne med gimpen?
Problemet var at alle de tutorials jeg kunne finde var en værre gang hø.
Så her en min egen tutorial, der er en sammenblanding af en lang række guides, til både Gimp og Photoshop. Jeg syntes selv effekten er blevet ganske god, men døm selv, for her kommer en beskrivelse af hvordan du selv kan gøre det det.


Først skal vi bruge et billede af den kropsdel, hvor tattoveringen skal sidde, og her har jeg valgt brystet:














Og trod min åbenlyse skønhed, er en tattoo guide jo ikke meget værd uden en tattoo og her har jeg fundet en fin en på nettet:


Når grundbillederne er på plads, er det tid til at fyre op for Gimp. Start med at åbne det første billede, og dublikere laget:















Kopien skal så afmættes så vi får nogle gode gråtoner, at arbejde med(bare rolig, det er kune så vi kan det til at se rigtigt ud):















Her skal du sikre dig at den står på gennemsnit, så er det lidt nemmere at få et ensartet resultat.

Så skal det monokrome lag have en gang blur. Du finder den under "Filter--Blødgøring--Gaussian blur" Her bruger jeg normalt en værdi mellem 5 og 10. Det er ikke meget der skal til, kanterne skal bare blødes lidt op:


Så begynder der at ske noget og nu skal vi have hevet vores tattoo ind i billedet:

Det ser jo ikke helt rigtigt ud, så vi skal lige have lavet et par småting. Start med at vælge tattoo laget og gå op i "lag--Lag til billedestørrelse". Når dette er gjort vi have tattoo'en til at følge konturene i kroppen og dette gøres med et temmelig smart filter, du finder under "Filtre--afbildning--displace":

Ude i højre side kan du vælge dit displace map, og her er det vigtigt at du vælger vores gråtonelag.
Her plejer jeg at bruge en værdi på 20, men leg lidt med det og se hvilket resultat der er bedst.

Nu er du ved vejs ende, for til slut skal du bare stille tattoolaget "mode" til "gang":


Og til slut har du så dette billede:



Det var nemt ikke. Måske er modellen ikke optimal, men teknikken er god nok og dette burde være den bedste Gimp guide på dette område. Kast endelig en kommentar, hvis der er problemer, eller ting der skal klarlægges.

Flamewars Hvorfor?

Så kører der igen en KDE vs Gnome flamewar på linuxin.dk og man fristes til at tænke en masse ubehagelige ting, om de mennesker der kan få et kick ud af en så lam diskussion.
Jeg er erklæret Gnome person, ganske simpelt fordi den falder mig mest logisk, men jeg er da ikke blind for de mange gode sider KDE har.
Tænk at vi i Linuxmiljøet, stadig kan bruge tid på en så banal disussion som denne, hvorfor kommer folk aldrig videre?
Vi ser det også med distrokrige, hvor den ene mener at Ubuntu er den optimale dist, mens en anden har en anden holdning og en tredje, har en tredje.

Det er jo rent personlige valg, og at svine det ene eller det andet til, viser, efter min mening, blot hvor ringe man skruet sammen rent mentalt.

Jeg vil slutte af med et kæmpe Bvadrrr, til de mennesker.

onsdag den 7. maj 2008

En spændende tid

Det er en spændende tid. Jeg roder med opgaver, skal snart til eksamen, har en del arbejde og håber på at jeg snart får mit cam og sidst men størst, begynder konens graviditet at vise sig. Det er nu noget ganske særligt.

Jeg bliver mere og mere glad for Gimp, og hvis jeg selv skal sige det er jeg efterhånden blevet temmelig ferm til programmet. Når opgaver og eksamener engang er færdige, vil jeg give et lille foredrag i lug'en.
Som en lille opgave i Gimp, ville jeg lave et wallpaper. En af mine venner, som er en photoshop guru, havde engang lavet et stalin/kommunisme/linux wallpaper, og det valgte jeg så at lave et remake af(jeg havde ikke hans wallpaper mere).
For at give lidt igen, valgte jeg at udgive det på gnome-look.org, hvilket brugerne ikke var vildt tilfredse med. Dybest set mente de, at jeg promoverede en massemorder og at det var lige så slemt,som hvis det havde været hagekors og Hitler.
Jeg mener mildelst talt, at de er nogle fjolse der ovenikøbet er dybt humorforladte. Her er wallpaperet, så kan du selv bedømme:




Jeg er (igen) blevet bidt af Esperanto, der virkelig er et interessant sprog. Så er det bare at lege lidt med sproget hver dag, så jeg kan få skidtet lært.


søndag den 4. maj 2008

Katteøjne med Gimp

Jeg snublede over denne glimrende PS guide, til hvordan man laver katteøjne i Gimp. Uden det store bøvl gjorde jeg det efter. Der kommer måske en Gimp guide senere, indtil da kan du "nyde" mit forsøg.
















Og her er en version, hvor jeg også har leget lidt med kanalmixeren:



Eye2

lørdag den 3. maj 2008

Min kommende tattoo!

http://www.tattoofinder.com/samples/XL_EL_Design.jpg

Ja her er den så i al sin herlighed! Jeg skal have tage et billede af min overarm, og så lege lidt med GIMP for at se hvordan den ser.
Gad vide hvad det koster, at få den skrevet i skindet...