torsdag den 7. februar 2008

Knald på

I den seneste tid, har der virkelig været gang i den.
Artikler til Laptopworld, arbejde, skole familie, nye projekter. Alt i alt, alt for meget, hvilket har resulteret i en alt for flad og udtjent mig.
Jeg overvejer at neddrosle, mine tjenester som hjemmesidemager. Der er simpelthen for meget arbejde med skidtet, især når der ikke er penge i det.

Af andre ting kan nævnes, at jeg er begyndt at rode en del med css. Indtil videre har jeg kunnet indgå det, ved at rette i eksisterende templates. Men jeg må efterhånden se og få det lært, hvilket jeg er godt igang med.

Jeg håber, at der inden så længe, kan blive mere tid til et af mine mere interessante projekter. Nemlig Fri-skolsoft.dk. Et site med fokus på software til den danske folkeskole, og så skal softwaren jo selvfølgelig være fri og helst cross platform.
Indtil videre har jeg fundet det meste software, der mangler bare beskrivelser af det meste. Et slæb.
Men jeg tror selv, at siden har sin berettigelse. Penge der går til software og IT, er penge der ikke bliver brugt på ungerne.